Mikala Poulsen, CV
Født 23/1 1969
Jeg er uddannet cand.comm. med en efteruddannelse som multimedie
projektleder, og har blandt andet en baggrund som projektleder i Framfab,
Marketingchef i Bredbandsbolaget Danmark (i dag Dansk Bredbånd) og senere som
Markeds og Kommunikationschef i NVE Bredbånd. Sidenhen selvstændig konsulent i
TomorrowsNextMedia Consultancy samt stifter og bagmand af momolydbog –
Skuespillernes Lydbogsværksted (www.momolydbog.dk).
Mit arbejde har ofte været i ny opstartede virksomheder eller projekter, hvor
tilgange til markeder skulle opfindes og opbygges fra grunden af. Derfor har
mine arbejdsdage både bestået af arbejde som strategi-, produkt- og
organisationsudvikling, som af operative opgaver i form af markedsføring,
salgsmøder, kundeserviceundervisning og andet arbejde konkret i forbindelse
med de kundevendte funktioner.
Jeg fået lov at involvere mig bredt og dermed fået en alsidig indsigt i
forretningsverdenen og bred organisationsforståelse. Jeg er blevet kastet ud i
forskellige spændende og svære opgaver, hvis heldige udfald har været afhængig
af mine evner til at opsøge og skabe gode arbejdsrelationer til de, der besad
den viden der skulle bruges for at løfte opgaven. Mine arbejdsområder har
således ført mig vidt og bredt rundt i den danske kommunikations-, medie- og
IT branche.